Kan vi redde Koldings ældste motionsløb?

Jeg modtog en e-mail i december 2018.

Vi står i den situation, at vi gerne vil have løftet ’Kolding-Løbet’. I de seneste år har vi haft et stort fald i antal deltagere.

For få år siden var Kolding-Løbet det største løb i Kolding med hele 2.500 deltagere. Dog er der sket et stort dyk, så vi i 2018 ramte lige under 600 deltagere.

Vi har valgt at give den maks gas i år for at vende skuden og redde Koldings ældste løb. Det er der, du kommer ind i billedet!


Min strategi

Der var 4 måneder til løbet, så der var noget at arbejde med - også for løbsledelsen. Jeg ledte som sædvanligt efter den unikke vinkel på løbet. Hvorfor skulle folk dog tilmelde sig det her løb i stedet for et andet?

Løbsledelsen havde heldigvis allerede tanker om at udvikle målområdet til en stævneplads med boder og aktiviteter. Det skulle ændre konceptet fra et motionsløb til en familieudflugt.

  • Optimering af Facebookbegivenheden for at gøre løbets unikke karakter langt mere synlig
  • Få flere personer ind på begivenheden (899 mod 37 årets før)
  • Opbygge en begejstring/forventning hos de potentielle deltagere på begivenheden.

"Kolding-Løbet er tilbage på sporet"

Det skrev Jydske Vestkysten på løbsdagen.

"Vi er ovenud tilfredse. Målet var at knække kurven, og det har vi virkelig gjort med over 50 procent flere deltagere end sidste år, sagde en glad formand Susanne Jørgensen fra Kolding KFUM Atletik og Motion, da det præcise deltagerantal var gjort op."


Resultatet

Løbet endte på 934 deltagere på trods af valgdag og truende sorte skyer. Det var 62% flere end året før.