Udvikling

Idé-katalog

Opbyg et prioriteret idé-katalog med idéer til at bringe foreningen i den ønskede retning for fremtiden.

Skab en nem mulighed for, at medlemmer og interessenter kan komme med idéer til foreningens udvikling og skab interesse og ejerskab for idéerne ved at involvere medlemmer i idégenereringen og prioriteringen. Nedsæt evt. et idé-udvalg til at håndtere og bearbejde indkomne idéer.

Udnyt foreningens mulige kommunikationskanaler, fx offentliggørelse af idé-katalog i en lukket Facebook gruppe for interesserede medlemmer, hvor det også er muligt at lave en Facebook afstemning.

Overvej om interesse for specifikke udviklingstiltag kan være en faktor ifm. rekruttering af nye medlemmer. Så kan det måske være en idé at åbne op og offentligt lufte nogle af de idéer, som foreningen har en høj prioritering på. Måske sidder der et nyt medlem derude og brænder for at arbejde med denne idé.

Gruppering af idéer

Lav en overordnet gruppering af idéer, som giver overblik.

Den viste A-B-C-D gruppering har til hensigt at sammenholde udvikling af aktiviteter med udvikling af foreningens sammensætning af medlemmer. Den giver mulighed for hurtigt at finde idéer, som understøtter fx rekruttering af nye medlemmer eller fastholdelse af eksisterende medlemmer.

Overvej andre relevante grupperinger og/eller med tiden en detaljering i typer af aktiviteter og medlemmer.

Vurder løbende nye muligheder for at fastholde, forbedre eller skabe noget helt nyt og interessant i foreningen.

Idé-kataloget

Opbyg et idé-katalog. Aftal scoringsparametre i bestyrelse eller i et idéudvalg. Tilpas og tilføj evt. yderligere scoringsparametre, som er relevante for din forening.

Lav evt. en afgrænsning, så nye idéer kun offentliggøres på listen, hvis idéen har en bedre score end idé nr. 10.

Involver medlemmerne ved at offentliggøre fx de 5-10 bedste idéer blandt medlemmerne. Undlad at vise for mange idéer, da det ikke er realistisk at gennemføre dem alle, og for mange vil skabe overload af information.

Få medlemmernes engagement ved at lave en simpel afstemning i Facebook og sammenlign med den placering, som scoringen har givet de samme idéer.

Håndtering af nye idéer og involvering af medlemmer

Prototyping vs Pretotyping og MVP

En ny idé kan være vanskelig at overskue, og måske er vi i tvivl om, hvorvidt den er gangbar og vil give det ønskede resultat. Hvis vi er usikre, så hellere lade det ligge og undgå at bruge ressourcer og penge på at forsøge at realisere idéen. Nej! Mange super gode idéer dør på den konto. Hvad nu, hvis vi med få midler kunne blive klogere ved at afprøve, om idéen er god?

Så det giver god mening at gå lidt forsigtigt til værks ved at nedbryde og sætte struktur på, hvordan det er muligt at afprøve idéen, uden at bruge for mange ressourcer og omkostninger fra start. Her kan det være relevant at lade os inspirere fra tankesættet bag teknikker som Pretotyping anvender.

Beslutter vi at realisere idéen, kan vi med fordel bruge tankesættet bag MVP (Minimum Viable Product) og Prototyping.

Pretotyping

Pretotyping er en metode til at afprøve om en ny idé er god, inden vi bruger energi og penge på at realisere idéen. Vi tester om medlemmerne / brugerne vil kunne lide aktiviteten eller produktet, og om de vil bruge / købe mere end én gang?

Med Pretotyping er det derfor også en succes, når vi hurtigt kan forkaste en idé, fordi den viste sig at være dårlig, og vi undgik at investere i at realisere den. Jo flere idéer vi kan afprøve, og hurtigt forkaste (hvis de er dårlige), jo større er chancen for, at vi skaber og gennemfører flere gode idéer! Og det giver dynamik, energi og engagement i foreningen.

Hvis fx et medlem har en idé, og ønsker opbakning og måske penge til at gennemføre den, vil det skabe en god kultur at imødekomme medlemmet med skridt til at afprøve om idéen er god, fremfor straks at afvise idéen eller finansieringen til at gennemføre den.

Prøv at pretotype den næste idé, som foreningen skal overveje at gennemføre. Se et godt eksempel på anvendelse af Pretotyping her.

Prototyping

Prototyping er en metode til at afprøve en løsning. Altså hvordan skal vi realiserer en idé. Ofte ved at afprøve løsningen i en mindre skala og se om konceptet holder, inden vi skalerer løsningen op til fuld skala.

Prototypen vil ofte gøre det muligt at afdække andre behov og / eller uforudsete problemer og være med til at give et bedre slutprodukt.

I en prototype kan vi erstatte en række del-funktioner med en mindre omfattende (teknisk) løsning, eller vi kan måske nøjes med at gøre det manuelt frem for en automatisk løsning, som et IT-system eller en anden form for kostbar automatik.

Så længe løsningen kun afprøves i et begrænset omfang, måske et delområde i foreningen, så kan en manuel administrativ løsning godt kunne lade sig gøre. Så kan vi vente med at udvikle den store tekniske løsning til vi ved om konceptet som helhed holder, og vi beslutter at rulle en løsning ud i større eller fuld skala.

MVP giver mere værdi for indsatsen

MVP tankegangen har til mål at nedbryde et større projekt i mindre brugbare leverancer. Således at brugerne undervejs i projektforløbet modtager noget brugbart og værdiskabende, som hen ad vejen udvikles mod det endelige produkt. Fordelen ved MVP er, at delleverancerne i den grad er med til at afdække brugernes egentlige behov, som måske fra start var uklart, og vanskeligt at beskrive og forstå. Samtidig opnås tidlige erfaringer med at løse de uforudsete udfordringer, der opstår. Derfor vil et MVP baseret projektforløb ofte ende med mere tilfredse brugere, end hvis projektet alene havde fokuseret på at levere slutproduktet i første hug.

Prøv at komme hurtigere igang med noget mindre, mere simpelt og brugbart. Få noget erfaring med anvendelsen og tag velovervejede mindre skridt hen mod den endelige løsning.

Hvor står foreningen nu, og hvor ønsker bestyrelsen at bringe den hen i fremtiden?

Bestyrelsen sætter struktur, retning og fokus på foreningens fremtid og danner rammerne for de efterfølgende 3 elementer.

Hvordan arbejder foreningen med idéer til at udvikle foreningen i den ønskede retning?

Medlemmernes interesse og engagement er i fokus. Metoder til strukturering, prioritering samt afprøvning af nye idéer sættes i system.

Hvordan får foreningen sine medlemmer til at arbejde med foreningens opgaver?

Kortlægning og overblik over foreningens aktiviteter opstilles. Aktiviteter gøres klar til frivilligt arbejde og medlemmerne skal motiveres til at tage del i opgaverne.

Hvordan kommunikerer foreningen med og ikke kun til sine medlemmer?

Foreningen fastlægger politik, kanaler og metoder for den gode kommunikation med medlemmerne og iblandt medlemmerne.